3 typiske malerfejl – og hvordan du undgår dem

06 april 2020 camilla_skoett

At male er ikke bare at male, og det ved du, hvis du én gang har lavet en af nedenstående fejl. Det er besværligt at gøre det om, og derfor kan du med fordel forberede dig, inden du starter malerarbejdet – læs med her.

Der er en række klassiske fejl, som mange af os begår, når vi maler vores vægge for første gang. Vi har spurgt en maler i Nr. Nebel om, hvilke fejl de typisk oplever i danske hjem – og om hvordan du undgår dem.

1) Du maler zig zag

Når du står med malerrullen er det fristende bare at gå i krig og male løs; til højre og venstre, op og ned. Men når du maler på kryds og tværs, bliver malingen ikke ordentligt fordelt, og der er stor risiko for både løbere og helligdage. Vil du undgå det, bør du altid male i lange og lige bevægelser – stille og roligt, op og ned.

2) Du holder igen med malertape

Det er hamrende kedeligt at dække kanter af med malertape, men hvis du ikke gør det, er det umuligt at kontrollere arbejdet omkring kanterne, og så er der maling på steder, hvor det ikke burde være. Du skal altså bruge god tid på afdækningen, og som en ekstra bonus kan vi fortælle, at du med fordel kan købe en god kvalitet, når du vælger malertape; den er nemmere at håndtere.

3) Du glemmer at vaske træværket

Er du typen, der bare gerne vil i gang, så arbejdet kan blive overstået så hurtigt som muligt, er du måske en af dem, der indimellem glemmer at vaske dørkarme, døre, vindueskarme og andet træværk af, inden du maler. Og det er dumt. Disse steder berøres ofte af beskidte og fedtede fingre, og hvis du vil have et flot resultat, skal du vaske grundigt, inden du går i gang.

Flere Nyheder