Skal man være udendørsmenneske for at være anlægsgartner?

Nogle ting angår fordomme om erhverv, og så er der jo nogle ting, der er uomtvistelige, fordi de er fakta om, hvordan livet med et givent job er.

I dette tilfælde tænker vi selvfølgelig på, at når man arbejder som anlægsgartner, så arbejder man jo en del ude – selvom hvis man er direktør i et større firma for anlægsgartnere eller en sammenslutning af firmaer, så har man oftet selv, helt bogstaveligt, haft fingrene nede i muldet på et tidspunkt.

Men er det så ensbetydende med, at alle anlægsgartnere simpelthen ikke kan få nok af den dejlige natur, uanset hvordan vejret er? At de bruger fritiden på udendørsaktiviteter og tager på ferie, hvor det handler om overlevelse i naturen?

Du kan jo vende den rundt og spørge dig selv, hvordan du betragter dig selv og dit arbejde, om I hænger uløseligt sammen, og om du identificerer dig med det?

Nuvel, mange anlægsgartnere har jo taget en uddannelse i den retning, så man må antage, at det er noget, som de gerne ville arbejde med.

Men nogle gange ser man dog, at nogle anlægsgartnere er endt der ad omveje, at der ikke kunne finde på noget bedre, at det var det bedste af værste onder eller lignende.

Derfor kan man jo godt lide ens arbejde og gøre det så godt som muligt, men man kan jo også godt føle det som et job, som man sætter til side, når man har fri.

Måske er ens fritid da også en direkte kontrast til, hvordan man arbejder til dagligt, og man har netop brug for den modsatrettede pol for at have noget at veje op med arbejdet, så det ikke ender med at overtage hele ens liv.

Dog er der andre, der går op i det med hud og hår, og i den forbindelse skal især brunogreen.dk fremhæves, der er anlægsgartner i Ringkøbing.