Hvis skærmen på din smartphone går i stykker
Hvis glasset på din smartphone går i stykker, løber regningen hurtigt op i mange hundrede kroner, og da det er den mest almindelige skade blandt danske telefonejere, er det værd at vide, hvad du skal gøre.
I dag bruger vi ikke bare telefonen til en hurtig sms eller et opkald. Det er et multifunktionsværktøj, vi har fremme i tide og utide, og det er ikke ualmindeligt, at vi springer omkring i alverdens situationer med telefonen i hånden. Af samme årsag er der mange telefoner, der tabes på jorden, og det medfører ødelagte skærme i massevis.
Vi har tale med en ekspert, der til dagligt arbejder med smartphonereparation i Skagen – og vi har fået et par gode råd, vi deler med dig, der har tabt din telefon, så skærmen nu er knust.
Disse ting skal du gøre
Det er irriterende at stå med en telefon, hvor glasset er gået i stykker, men det er vigtigt, at du behandler telefonen korrekt, hvis du vil sikre de bedste muligheder for overlevelse.
Som det første skal du tjekke revnerne i glasset. Er du uheldig, kan du revnerne være meget dybe, og så skal du være forsigtigt, når du rører skærmen – det er let at komme til at skære sig.
Hvis din telefon stadig virker, bør du tage en sikkerhedskopi af al data med det samme. Er uheldet ude, holder den måske op med at fungere inden for kort tid, så hellere være på den sikre side end at miste alt, hvad du har lagret på telefonen.
Når sikkerhedskopien er taget, kan du undersøge, om din indboforsikring dækker skærmreparationen, og om du selv hæfter for en del af prisen på grund af en eventuel selvrisiko.
Handler du hurtigt og forsigtigt, når din smartphone går i stykker, overlever selve indmaden forhåbentligt, og så er det kun prisen for et nyt glas, du skal hoste op med – ikke for en helt ny telefon.