Er det pengene værd at bruge en boligadvokat?
Skal du købe en bolig, eller har du måske allerede fundet drømmeboligen, og har du underskrevet en købsaftale med advokatforbehold? Og overvejer du nu, om det overhovedet kan betale sig at bruge en boligadvokat? Så læs med her, hvor vi giver dig svaret.
For at gøre det helt kort: Ja, det kan godt betale sig at bruge en boligadvokat. Rent økonomisk koster det naturligvis et par tusinde kroner eller fem, men sammenlignet med de mange hundrede tusinde kroner, du skal til at bruge på din kommende bolig, er det småting. Særligt når du tænker på den tryghed, der følger med at have en juridisk allieret, der sikrer, at du ikke bliver taget ved næsen.
Med det sagt vil det også ofte være sådan, at en boligadvokat finder ting ved boligen, der giver anledning til et nedslag i prisen, og dermed kan din udgift hurtigt være tjent hjem igen. Og stadig har du den fulde tryghed med i bagagen.
Vigtigst af alt er trygheden
Én ting er pengene, det koster, når du skal have hjælp af en boligadvokat. Vi ved godt, at du ikke har lyst til at bruge mere end højest nødvendigt, men vi vil faktisk sige, at det ER nødvendigt at købe hjælp fra en advokat. Ganske enkelt fordi det er din garanti for tryghed i købet.
Der kan være skjulte fejl og mangler ved en bolig, som du ikke har opdaget, fordi du er forblændet af den perfekte beliggenhed. Der kan også være lokalplaner, der står i vejen for dine drømme om en tilbygning. Eller der kan være fremtidige forhold, som du ikke får dækket af forsikringen, fordi du ikke vidste, hvad en ejerskifteforsikring var, og derfor bare takkede nej.
Kort sagt: Du bør altid bruge en boligadvokat ved boligkøb, fordi det er det eneste rigtige at gøre, hvis du vil sikre din fremtid.